Men virksomheders kan forebygge at medarbejdere med Tarzan-syndromet presses til at agere superhelt og tage unødige risici som de, i sidste ende, kan dø af.
Artiklen er er også en personlig historie om held (i uheld) når man(d) har Tarzan-syndrom.
Få uger efter, at jeg kom til verden, og imens mine forældre renoverede mit barndomshjem, da traf min far en hovedløs beslutning og døde HELT tilfældigt IKKE den dag.
Ja, jeg skrev TILFÆLDIGVIS DØDE HAN IKKE”. Og sådan er det med held & uheld – om det er på job eller derhjemme.
Det er ikke alle Tarzanfædre (og deres børn) der er så heldige. Han skulle ned fra bjælken i 4 meters højde og var frisk i en håndværkervending.
Uden hverken faldtalje eller sikkerhedskursus kombineret med en ukuelig, men dumdristig karakter, skød han bevidst genvej ned til det bare betongulv og greb bevidst ud efter bjælken lige foran sig – og forventede held. Frem for at bruge stigen…
Jeg husker (af gode grunde) ikke, at han knuste alle knogler i albue & arm og lå i stræk på Gentofte sygehus i 3 uger.
Men min gamle mor får stadig tics af vrede når hun fortæller, hvordan hun stod der alene med en nyfødt (mig), en 1 årig (min bror) i et renoveringsprojekt af et hus (uden vinduer) OG min far der OGSÅ skulle passes.
Tarzan er en fantastisk figur, men bliver lidt en karikatur på arbejdspladsen når det er gået galt, så derfor skal tale om hvordan
Arbejdsmiljøorganisationer kan bruge denne evidens i hverdagen.
For ifølge Arbejdsmedicinsk forskning er Tarzan-syndromet involveret i en god sjat af de over 40.000 årlige arbejdsulykker i DK.
Det vil sige at det ikke blot skyldes at den ulykkeramte er en mand – men at han identificerer sig med en særlig manderolle.
Syndromet har særligt gode betingelser i virksomheder med en reaktiv og ikke-evidensbaseret Arbejdsmiljøorganisation.
Og de fleste foretrækker en risikobevidst og levende far/søn/mand/medarbejder end en uheldig død ditto. Så der er god grund til at bruge viden om Tarzan-syndromet i tilrettelæggelse af arbejdet.
Tarzan-syndrom trickes når omgivelser forventer en superhelt
MARS-rapporten har konstateret at ansatte i mandsdominerede brancher ofte bliver mødt af kønsstereotype forventninger om fx. at se stort på egen sikkerhed og vise fysisk styrke.
Det er både kolleger, chefer og kunder der helt ubevidst udsender disse forventninger til mænd med potentielt Tarzan-syndrom.
Derfor er det vigtigt at alle med kundekontakt i virksomheden, kender til virksomhedens retningslinjer inden for sikkerhedskultur. Det duer ikke en mand er tip-top-klædt på i sikkerhed hvis han udsættes for pres for at bryde reglerne ude hos kunden (internt/eksternt), for at kunne følge med, når det brænder på.
Især unge mænd, og mænd med løsere tilknytning til arbejdsmarkedet er særligt sårbare for pres. Hvis de føler sig presset for at vise deres værd. Så sikkerhedskulturen skal være lige godt kommunikeret og forankret hos både HR, medarbejderne og kunderne.
AMO har ansvar for at sikre, at der er overensstemmelse mellem eksempelvis salgsafdelingen og folkene, som har den direkte kontakt med kunderne.
Denne tilgang øger sandsynligheden for tilfredse medarbejdere og mindsker risikoen for misforståelser ude ved kunden og for at Tarzan-syndromet springer ud for fuld musik.
Gode råd til Arbejdsmiljøorganisationen
Jeg har skrevet en artikel “Er du sikker mand?” om hvordan vi kan hjælpe Tarzan mænd med at passe på sig selv.
